Ledelse,Projektledelse,Biografi,Design

Steve Jobs

FORFATTER

Sir Walter Isaacson

SIDER

688

UDGIVET

2011

SPROG

Dansk

En biografi om manden bag Apple

Gennem mere end to år har Walter Isaacson interviewet Steve Jobs, hans familie, venner, rådgivere, konkurrenter og kolleger. Resultatet er et hudløst og skarpt portræt af en af vor tids vigtigste entreprenører samt et indblik i en ekstraordinær personlighed. Steve Jobs har revolutioneret vores digitale verden – fra den måde vi hører musik på, til den måde vi kommunikerer. Det har han gjort ved at insistere på at kombinere legende kreativitet med den nyeste teknologi. Og ved et næsten umenneskeligt engagement. Intet overlades til tilfældighederne af den både perfektionistiske og fandenivoldske Steve Jobs. Den indstilling har både lagt fundamentet til et af verdens mest indflydelsesrige og innovative virksomheder og skabt Steve Jobs en stor fanskare – samt ikke så få fjender. I bogen fortæller Steve Jobs ærligt, nogle gange brutalt ærligt, om både samarbejdspartnere og konkurrenter. Tilsvarende holder hans venner, fjender og kolleger ikke igen, når de fortæller om Jobs passioner, dæmoner og kontrolmani eller om hans perfektionisme, hans drivkraft og de suveræne resultater, hans særlige tilgang til livet og til forretningsverdenen resulterede i. Walter Isaacson har interviewet Steve Jobs flere end 40 gange til bogen. Jobs stillede velvilligt op, men han udbad sig ingen nogen form for indflydelse på bogens indhold. Som Jobs selv formulerer det i biografien: ”Jeg har gjort mange ting, jeg ikke er stolt af. (…) Men jeg har ikke nogen skeletter i skabet, der ikke kan tåle dagens lys”.

 

Anmeldelse af Steve Jobs

Fremragende bog, fantastisk skrevet, meget informativ. Fascinerende. Jeg elskede at læse bogen, fra start til slut. Men så igen, jeg elsker alt ved Apple.
Isaacson har skrevet en rigtig god bog, fyldt med information om Steve Jobs og hans venner, samt hans fjender, skrevet med Steves tilladelse, for at fortælle alt det som Steve Jobs ønskede skulle videreformidles.
Jobs var opfindsom, kreativ og innovativ, men han havde også en mørk side, hvor han kunne være både ond og skarp. Hans far opgav ham og han blev adopteret, noget som spillede en større rolle i hans liv, således gav han den opdragelse videre, og opgav sidenhen sin egen datter.
Han blev opsagt fra Apple, men kom tilbage da det var på randen af konkurs og reddede firmaet, ved at opfinde nye produkter, som ingen havde tænkt på før. Han var besat af detaljer, både i produktdesignet, men også i indpakningen af produktet. Dette har influeret og inspireret mange firmaer siden, som nu har en ære i at deres produkter designes optimalt. Bogen er meget lang og gennemført, perfekt researchet og velskrevet. Hvis du kan lide at læse, og kan lide computere og biografier, så er denne bog noget for dig.

 

Anmeldelse af Steve Jobs

En omfattende biografi, der fortæller om tiden, helt tilbage til starten af Apple og hvordan Steve Jobs arbejder sig vej til toppen. Helt fra den beskedne opstart til Apples plads i det teknologiske hierarki, som absolut en af de største techgiganter, vi ser i dag.
Jobs var, ifølge nogen, ikke den nemmeste mand at arbejde sammen med for andre der ikke havde hans intellekt. Han var et geni, hvilket ingen stiller spørgsmålstegn ved. Det var bl.a. hans evne til at skabe nye opfindelser, der brød markedet og hans evne til at skabe teknologi og processer, som ingen anden havde tænkt på.
Steve Jobs stod i midten mellem kunst og teknologi, en lektion til os alle. Han fik os i sandhed til ”Think Diffently”.


Relaterede