Forstå de psykologiske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv

Livsfarlig ledelse

FORFATTER

Christian Ørsted

E-BOOK

9788771375268

ISBN

9788771372533

SIDER

233

UDGIVET

2013

SPROG

Dansk

FORLAG

People's Press

Forstå de psykologiske mekanismer, der styrer dit arbejdsliv

Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? De sidste 100 år har vi udviklet stærke psykologiske mekanismer og ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Vi kan i dag styre og engagere folk i en grad, så de sætter både moral og helbred over styr for at nå mål og deadlines – og mens 1400 dør af stress hvert år, styrtdykker vores kreativitet, innovation og menneskelige balance.Spørgsmålet er ikke længere, hvornår vi kører ud over kanten, men hvad vi hver især kan gøre for, at det ikke sker.Som den første professionelle ledelsesrådgiver træder Christian Ørsted i Livsfarlig ledelse frem og fortæller om de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der har bredt sig som en virus i vores samfund. Bogen går bag de lukkede døre i erhvervslivet, præsenterer chokerende cases og graver i den nyeste psykologiske forskning, for at finde sandheden om, hvorfor vi brænder ud. Den fortæller om de overraskende psykologiske kræfter, der er på spil og hvorfor vores evne til at tænke selv kortsluttes.

Livsfarlig ledelse  af Christian Ørsted er en bog om ledelse, der henvender sig til alle, der har været udsat for det - eller bedriver det. 
Livsfarlig ledelse tager fat på 8 myter, der har brændt sig fast i samfundet.

Denne bog om ledelsespsykologi er ifølge Stine Bosse, som har skrevet forordet,"et godt bud på, hvad vi bør tænke grundigt over."

Henrik Ørholst gav bogen 6 stjerne i Berlingske Business med ordene:  “Livsfarlig ledelse er en stærk kandidat til en af årets bedste ledelsesbøger, fordi den gør op med en række af de bølger, som er skyllet ind over de danske virksomheder. Virkeligheden er en anden end den, som bøgerne, konsulenterne, rådgiverne og guruerne fortæller om. Heldigvis.”


Bogen er relevant til diskussion i ledergruppen og er for dig, der har undret dig over, hvad der sker i virksomhederne og synes vi skal være bedre til at få det bedste ud af hinanden.

Der er ingen anmeldelser endnu.


Relaterede



5